Tekniker til Danmarks største beredskab
Vil du være med til at sikre, at Hovedstadens Beredskabs kommunikationsudstyr og elektronik på brandstationer og køretøjer er i optimal stand, når vi rykker ud til brande og ulykker? Så har vi teknikker jobbet til dig!
Vi søger en faglig stærk tekniker, der vil være med til at videreføre den udvikling, som vores tekniske område er i gang med. Du vil få en alsidig arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver, og din hverdag vil være præget af en stor kontaktflade med mange mennesker. Du bliver tilknyttet vores elektronikværksted, som er en afdeling i Teknik.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Montering af radio, tablet og lignende i køretøjer.
- Reparation, vedligeholdelse, kodning/programmering og montering af og andet kommunikationsudstyr.
- Service på vores radio basestationer.
- Køretøjernes lade-systemer.
- Opsætning/udskiftning af nødkaldeanlæg.
- Obligatorisk deltagelse i rådighedsvagt (max. responstid på 60 minutter fra din bopæl til Enghavevej 84, 2450 København SV).
Dine kvalifikationer og dig som person
Som tekniker hos os har vi fokus på, at du får de rette faglige kompetencer og udvikler dig personligt via dine arbejdsopgaver.
Vi forventer at du:
- Har en uddannelse som elektronik- fagtekniker, elektriker, autoelektriker, automatiktekniker eller har arbejdet som automontør.
- Har de faglige tekniske kvalifikationer i orden.
- Arbejder proaktivt og kan planlægge og styre egne opgaver.
- Kan benytte IT og Microsoft Office på brugerniveau.
- Har B kørekort.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan indgå i et team.
- Er fleksibel og servicemindet.
- Har en god ordenssans.
- Kan bevare overblikket, selv når der er travlt.
- Har gode sprogegenskaber (dansk og engelsk).
Det vil være en fordel, at du har:
- Kørekort C.
- Kendskab til beredskabsområdet.
- Erfaring med Microsoft Business Central eller andet ERP-system.
Vi tilbyder
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.
Derudover vil du få:
- Et selvstændigt job, hvor du selv er med til at tilrettelægge det daglige arbejde.
- Gode kolleger, som i fællesskab med dig skal løse de mange forskellige opgaver.
- 37 timers arbejdsuge med mulighed for flextid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået med KL.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 23. marts 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 13 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Vedat Aslan på tlf.: 26 86 48 24.
Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.