IT-infrastrukturspecialist til Danmarks største beredskab
Brænder du for IT-infrastruktur og har lyst til at arbejde med både on-prem og cloud-teknologier? Har du en passion for drift og vedligeholdelse af systemer? Har du erfaring med PowerShell, Azure AD, Microsoft 365, Intune og gerne Linux? Så er det dig, vi leder efter som vores nye IT-infrastrukturspecialist.
Hovedstadens Beredskab er landets største kommunale beredskab med cirka 750 medarbejdere. Vi handler hurtigt og tænker langsigtet. Vi sætter klare mål og arbejder hårdt for at nå dem. Alt sammen så vi kan levere et sikkert og effektivt beredskab til gavn for vores ejerkommuner og borgerne i hovedstadsområdet.
Dine arbejdsopgaver
Som IT-infrastrukturspecialist bliver du en central del af vores IT-afdeling, hvor du er med til at sikre en stabil og sikker IT-platform for hele organisationen. Du kommer til at arbejde med både den daglige drift og løbende udvikling af vores infrastruktur.
Opgaverne består blandt andet i:
- Administration og vedligeholdelse af Azure AD og on-prem AD.
- Opsætning og administration af DNS, SharePoint, Exchange Online, Teams og Microsoft 365 porteføljen.
- Automatisering og scriptning med PowerShell.
- Fejlfinding og support på infrastrukturrelaterede udfordringer.
- 2nd line support.
- Medvirke i projekter og større ændringer i IT-miljøet på tværs af Hovedstadens Beredskab.
- Sparring med forretning og intern udvikling omkring både administrative og operative løsninger.
- Samarbejde med eksterne leverandører.
- Dokumentation af systemer og processer.
Din baggrund og dig som person
Vi forventer, at du har:
- Solidt kendskab til Microsoft-teknologier: Azure AD, M365, SharePoint, DNS, PKI, NDES, NPS og Windows Server-miljøer.
- Gode PowerShell-kompetencer.
- Styr på certifikater og licensstyrring.
- Forståelse for netværk og sikkerhed i hybride miljøer (on-prem og cloud).
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret – og samtidig bidrage positivt til teamet.
- Mindst 3 års relevant arbejdserfaring med lignende arbejdsopgaver.
- Stærke kommunikationsevner på dansk (både skriftligt og mundtligt), da al intern kommunikation foregår på dansk. Derudover skal du beherske engelsk (både skriftligt og mundtligt) på forretningsniveau.
Det er en fordel, hvis du også har:
- Erfaring med Intune, Trend Micro, Crowdstrike Falcon Defender.
- Erfaring med overvågning og drift (fx Dynatrace, CryptoSpike, etc.).
- Drift af datacentre og backup (vSphere, Veeam).
- Erfaring med Linux, gerne Ubuntu.
- Erfaring med undervisning og formidling evt. i form af instruksvideoer.
For at få succes i stillingen er der behov for, at du:
- Har drive og evner at arbejde selvstændigt for at nå de satte mål.
- Er struktureret samt god til både at skabe og bevare overblik, selvom når der er mange bolde i luften.
- Evner at samarbejde med mange typer mennesker med forskellige fagligheder.
- Er ærlig – man er ikke i tvivl om, hvem du er, og du er altid konstruktiv og pragmatisk.
- Kan udfordre status quo proaktivt og respektfuldt, men kan sætte dig igennem, når det kræves.
Dine kollegaer ser frem til at byde dig velkommen
Du kan forvente at blive en del af et uformelt og fagligt stærkt team, hvor humøret er højt og grinene mange. Vi arbejder efter devisen frihed under ansvar og der er fleksible arbejdstider og muligheder for hjemmearbejde. Vi har høje faglige ambitioner, og du vil få mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og deltage i spændende IT-projekter.
Hovedstadens Beredskab er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmelig samt fremvise en ren straffeattest. Begge dele skal kunne opretholdes under hele ansættelsen.
Stillingen er ligeledes betinget af, at du indtræder i vores IT-vagtordning.
Ansøgning
Er du klar til nye muligheder i en organisation, der altid er klar til at gå forrest, når der er brug for det?
Så ser vi frem til at høre fra dig senest den 24.august 2025.
Vi forventer at holde 1. runde samtaler i uge 36 og 2. runde samtaler i uge 38.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Michael Lykke på tlf.: 22 17 39 65.
Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige og har et samlet budget på ca. 550 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.