Brandmester med fokus på høj faglighed og ledelse
Kan du se dig selv som faglig leder i landets største kommunale redningsberedskab, hvor en afvekslende arbejdsdag går hånd i hånd med en professionel og tryghedsskabende indsats over for borgere, virksomheder og gæster i hovedstadsområdet?
Så er en af vores stillinger som brandmester i Hovedstadens Beredskab måske noget for dig.
Dine arbejdsopgaver
Som brandmester er du en del af ledelsesteamet på stationen, som består af en områdeleder og en overbrandmester på hver af de fire hold, der skiftes til at være på vagt hver 4. døgn. Du skal i tæt samarbejde med din overbrandmester være daglig leder for et hold på 6 til 8 brandfolk.
Ledelsesteamet har ansvaret for mandskabet og for at sikre, at stationens køretøjer og materiel til enhver tid er indsatsklar. Du kommer som brandmester til at spille en central rolle i at videreformidle dine og ledelsens forventninger til mandskabet, både i forhold til opgaveløsning og professionel adfærd på arbejdspladsen.
Opgaverne består i, at:
- være faglig uddannelsesansvarlig og sikre, at holdet har et højt fagligt niveau. Det gør du gennem planlægning og afholdelse af øvelser i samarbejde med de øvrige brandmestre på stationen og i tæt dialog med Hovedstadens Beredskabs interne uddannelsesafdeling.
- være selvstændig teknisk leder på mindre skadesteder og holdleder ved større indsatser.
- varetage rollen som vagtmester i din overbrandmesters fravær. Det gælder både ved operative og administrative opgaver på stationen.
- være med til at sikre et velfungerende arbejdsmiljø, hvor opgaverne bliver løst på både en sikkerhedsmæssig og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Din baggrund og sig som person
Vi søger dig, som har:
- gennemført Grund- og Funktionsuddannelse Indsats.
- gennemført Holdlederuddannelse.
- en solid skadestedserfaring.
- kørekort kategori C, gerne CE.
- erfaring som IT-bruger og forstår digital dokumentation.
- normalt farvesyn (minimum være ”farvesikker”).
Derudover forventer vi, at du:
- er en dygtig formidler, der udtrykker dig klart både i skrift og tale.
- kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
- har gode samarbejdsevner og er imødekommende.
- er motiverende og vejledende i din fremtoning, men kan skære igennem, når der er behov for det.
Det er desuden en fordel, hvis du har gennemført Voksenpædagogisk Grunduddannelse eller tilsvarende uddannelse.
Vi tilbyder
Et spændende og varieret job med både ledelsesmæssige, operative og forebyggelsesmæssige udfordringer. På en arbejdsplads, hvor vi er ambitiøse på både organisationens, medarbejdernes og dine vegne.
Du kan forvente at blive en del af en social arbejdsplads, hvor vi sammen skaber et arbejdsmiljø, der er præget af stor arbejdsglæde, aktivitet, faglige ambitioner, teamwork, fleksibilitet og personlig frihed under ansvar.
Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset, hvor du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst for beredskabs- og ambulancepersonale indgået mellem KL og FOA.
Der er tale om en fuldtidsstilling med en døgnvagt hvert 4. døgn. Du skal være indstillet på, at du kan få omlagt op til 15 døgnvagter til dagvagter til undervisning inden for dit kapacitetsområde eller alternativt til anden administrativ funktion. Omlægningen er en del af din årsnorm. Derudover vil der være omlægning af døgnvagter til eksempelvis uddannelse og anden relevant aktivitet.
I starten af ansættelsen vil der være et introforløb, hvor du bliver klædt grundigt på til opgaven.
Forudsætning for ansættelsen
Hvis du tilbydes ansættelse, vil du blive bedt om at fremvise gyldig helbredsattest og farvesynstest, som kan indhentes hos egen læge.
Du skal have normalt farvesyn (eller som minimum være ”farvesikker”) for at være helbredsmæssigt egnet til jobbet som brandmester. For at teste dit farvesyn skal den helbredsattest, du indsender ved tilbudt ansættelse, indeholde farvesynstesten Ishihara. Du må ikke bruge briller eller kontaktlinser med farvefilterfunktion i forbindelse med testen. Hovedstadens Beredskab dækker udgifterne til denne attest.
Hvis du ikke består Ishiharatesten, kan du via egen læge eller speciallæge få dit farvesyn testet ved en såkaldt CAD-test eller Lanternetest. Kan du bestå̊ en af disse tests, er du ”farvesikker”, og dermed opfylder du farvesynskravene til ansættelse i Hovedstadens Beredskab. Udgifterne til disse test dækkes ikke af Hovedstadens Beredskab.
Du skal ligeledes kunne fremvise en ren straffeattest samt gyldigt kørekort (minimum kategori C). Det er en forudsætning, at begge dele opretholdes under hele ansættelsen.
Det er et krav, at du består alle interne efteruddannelser og kurser inden for første års ansættelse, ellers kan du ikke fortsætte din ansættelse som brandmester i Hovedstadens Beredskab.
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning senest den 23. august 2026.
Du bedes vedlægge CV, uddannelsesbeviser for grund- og funktionsuddannelse og holdlederuddannelse, kopi af kørekort, evt. uddannelsesbevis for Voksenpædagogisk Grunduddannelse samt andre relevante dokumenter.
1. samtale afholdes via Teams den 7. og 8. september. Kandidater, der går videre i processen, vil efterfølgende blive inviteret til et testforløb, som afholdes i uge 41.
Vi har en forventning om, at du har sat dig godt ind i, hvad Hovedstadens Beredskab er og står for, og at du har forberedt dig til de tests, du skal gennemføre, hvis du bliver udvalgt til at gå videre i ansættelsesforløbet.
Du kan læse mere om Hovedstadens Beredskab på www.hbr.dk samt om uddannelsesforløbet og test til optagelsesprøven via dette link: Optagelsesprøve for uddannede brandfolk.
Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Søren Knap på telefon 27 24 41 11 og områdeleder Kenneth Munch på telefon 20 58 68 03.
Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige.
Vores opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.