Vagtholdsledere til Alarmcentralen og Operationscenteret

Hovedstadens Beredskab søger vagtholdsledere, der har en helt særlig rolle i beredskabet. Vagtholdslederne skal bl.a. kunne håndtere komplicerede og langvarige indsatser i vores dækningsområde. Derudover indebærer rollen at bidrage til udviklingen af Europas bedste Alarmcentral og Operationscenter gennem effektiv og motiverende driftsledelse, stærke IT-kompetencer og fokus på den teknologiske udvikling. 

Vagtholdslederen skal kunne arbejde under pres og håndtere mange opgaver uden at miste fokus på vigtige beslutninger. Samtidig er det en holdspiller, der formår at skabe et godt samarbejde på tværs af 5 hold i Operationscenteret og øvrige afdelinger i Hovedstadens Beredskab. 

 

Dine arbejdsopgaver

Som vagtholdsleder bliver du ansvarlig for et hold på 4-6 medarbejdere. Derfor har du mod på personaleledelse, herunder afholdelse af MUS, GRUS og sygefraværssamtaler, mens du sikrer en høj motivation og fastholdelse af medarbejderne. Du er ansvarlig for at lede og udvikle dit hold, og du sikrer, at dit hold efterlever vedtagne processer og brug af systemer indenfor alle af Alarmcentralens og Operationscentrets funktioner. Du vil have en væsentlig opgave i at koordinere og samarbejde med de øvrige vagtholdsledere, så Alarmcentralen og Operationscenteret er en stærk og effektiv enhed. 

Dine arbejdsopgaver vil også bestå af: 

  • Koordinering af hændelser i hele vores dækningsområde i samarbejde med operationschefen. 
  • Planlægning og afvikling af større events indenfor dækningsområdet i samarbejde med operationschefen.
  • Kvalitetssikring af 1-1-2 opkald for at sikre et højt serviceniveau til borgerne.
  • Sikre at kontrakter og aftaler herunder AIA og ABA, bliver overholdt efter gældende regler og lovgivning.
  • Håndtere nøddrift på Operationscentret jævnført gældende procedure ved nedbrud af både interne og eksterne systemer.
  • Modtagelse og håndtering af sygemeldinger fra ildløsstyrken udenfor normal arbejdstid.
  • Bidrage til uddannelse og rekruttering. 
  • Sparring med din vagtcentralmester på holdet omkring at driften, procedure, systemer og metoder bliver udført i henhold til retningslinjerne.
  • Bidrage til udvikling af Alarmcentralen og Operationscenterets funktioner, kompetencer og IT-systemer, så vi fortsat er blandt de førende i Europa.

 

Din baggrund og dig som person

Vi forventer at du:

  • Har erfaring fra beredskabsverdenen i relation til brand, præhospitale eller politi.
  • Har erfaring fra vagtcentralarbejde er en fordel, men ikke et krav. For eksempel praktisk erfaring, som f.eks. operatør eller dispatcher fra en vagtcentral, kommandocentral, operationscenter eller lignende.
  • Er en dygtig og erfaren personaleleder, der er i stand til at engagere og motivere medarbejdere.
  • Har kendskab til IT på mere end brugerniveau, da alt arbejde er IT baseret og implementeringen af ny teknologi er støt stigende.
  • Mestrer Office 365 på højt brugerniveau.
  • Har erfaring med brug af forskellige systemer såsom GIS, IHM, IBS.


Som person forestiller vi os, at du:

  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har menneskelig og social forståelse.
  • Har ro og overblik i pressede situationer.
  • Har gode formuleringsevner i tale og på skrift.
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst.

 

Vi tilbyder

Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor din hverdag vil være præget af mange forskelligartede og afvekslende opgaver og kontakt med mange mennesker. Vi lægger vægt på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som den samlede organisation. Vores arbejdsmiljø er præget af stor aktivitet, faglige ambitioner, teamarbejde og frihed under ansvar i løsning af opgaverne.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået med KL.

Ved ansættelse skal du gennemgå Hovedstadens Beredskabs uddannelse, som har en varighed på 9 til 12 måneder, før du kan fungere som vagtholdsleder. Du får fuld løn under hele uddannelsesforløbet.

Du vil indgå i en vagtordning, hvor du skal være indstillet på at kunne få vagter på alle døgnets timer, året rundt. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge. Der er 5 hold på Alarmcentralen og Operationscentret og vagtformen er en dagvagt efterfuldt af en nattevagt og her efter 3 fridage. Du skal forvente uddannelses- og mødeaktivitet på dine fridage.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM niveau, hvilket skal opretholdes under hele ansættelsen. 

 

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 23. februar 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 10.

Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte områdeleder Claus Hjort Christoffersen på tlf.: 30 52 82 50. 

 

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1.000 medarbejdere og frivillige og har et samlet budget på ca. 550 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne. Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøg hbr logo
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Våbenskjold Hovedstadens Beredskab, To økse i kryds, Flammer-vinger der omfavner 8 våbenskjold i ring, krone.png
Frist:
1. Kontaktperson:
Claus Hjorth Christoffersen Områdeleder 30528250
Fagområde: Alarmcentralen og Operationscenteret
Forventet tiltrædelse: 1. maj 2025
Lokation: Gearhalsvej 1, 2500 Valby, Danmark