Hovedstadens Beredskab søger to instruktører til Forebyggelse og Rådgivning
Forebyggelse og Rådgivning spiller en central rolle i Hovedstadens Beredskabs forebyggende samarbejde med vores ejerkommuner. Vi arbejder hver dag for at imødekomme behovet for viden og uddannelse i Hovedstadens institutioner og virksomheder og for at levere uvildig rådgivning baseret på en stærk faglighed. Det gør vi med det klare mål at styrke sikkerheden og trygheden for medarbejderne og de borgere, som vi passer på.
Vi oplever et stigende behov for både grundlæggende forebyggelse og skræddersyede uddannelsesforløb, der matcher ejerkommunernes behov og det forandrede risikobillede i samfundet. Derfor søger vi to instruktører, der kan bidrage til at styrke kommunernes og virksomhedernes robusthed og evne til at forebygge og håndtere kriser og ulykker gennem vores forebyggende kurser samt brand- og evakueringsøvelser i tæt samarbejde med afdelingens øvrige instruktørteam.
Som instruktør får du en central rolle i vores forebyggende ydelser, og du bidrager til at styrke sikkerheden og beredskabet i vores ejerkommuner og virksomheder. Du skal primært undervise i både basal forebyggelse – førstehjælp og elementær brandbekæmpelse – og på sigt også i specialiserede kurser og længere uddannelsesforløb.
Dine opgaver kan blandt andet omfatte:
Du er en engageret underviser med en solid beredskabsfaglig baggrund og en naturlig evne til at formidle viden på en klar og motiverende måde. Du er fleksibel ift. arbejdstider og opgaver, og trives både med at arbejde selvstændigt og i samarbejde med kollegaer.
Vi forventer, at du har:
Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor du får en alsidig hverdag og bliver en vigtig del af et engageret team.
Stillingen vil som udgangspunkt være på 120 timer pr. måned og løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for beredskabs- og ambulancepersonale samt principperne i Ny Løn.
Der er ansøgningsfrist til stillingen søndag den 9. november 2025, og vi forventer at afholde samtaler i uge 47.
Tiltrædelse til stillingen er 1. februar 2026.
Stillingen søges via Hovedstadens Beredskabs rekrutteringssystem.
Ved ansøgning opfordres du til at vedlægge dit CV, dokumentation for gennemførte relevante uddannelser og kurser samt en motiveret ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller er nysgerrig på, hvad Forebyggelse og Rådgivning i øvrigt laver, er du velkommen til at kontakte driftsleder Nikolaj Gehl Winther på nikwin@hbr.dk eller telefon 24 46 29 33.
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.