Hovedstadens Beredskab søger alarmoperatører til 1-1-2 Alarmcentralen og Operationscenteret

Vil du være en del af fremtiden på 1-1-2 Alarmcentralen og Operationscenteret og sikre, at Hovedstadens Beredskab kan levere den højeste kvalitet i vores kerneopgaver? Så er jobbet som operatør måske det helt rigtige for dig.

At arbejde i Danmarks hovedstad er noget helt specielt. Hovedstadsområdet er en metropol med store events, turistattraktioner, natteliv og en mangfoldighed af mennesker fra alle lag af samfundet. 

Som alarmoperatør bliver du en del af et stærkt team hvor kerneopgaven er at kommunikere professionelt med borgere, samarbejdspartnere og kollegaer.

Vil du have et job, hvor du holder hovedet koldt, bruger dine faglige kompetencer og er en vigtig brik i beredskabet? Kan du tage ansvar, skabe overblik og bevare roen i pressede situationer – dag og nat? Så er du måske vores nye kollega i Operationscenteret.

Her bliver du en del af et stærkt team af engagerede medarbejdere, som hver dag håndterer alt fra brand og redning til tekniske alarmer og borgeropkald. Ingen vagt er ens – og det er netop det, der gør jobbet spændende.
 

Dine arbejdsopgaver

  • Håndtering af operative hændelser som brand- rednings- og miljøopgaver.
  • Direkte kontakt med borgere via 112-opkald – du indsamler info og skaber tryghed.
  • Disponering af ressourcer og støtte til indsatsen på skadestedet.
  • Håndtering af alarmer ved brand, tyveri, elevator, overfald, nødkald m.fl.
  • Vedligeholdelse og systemændringer af alarminstallationer.
  • Kundeservice og kontaktpunkt for borgere, kunder og samarbejdspartnere.
  • Vagter på 11-13 timer fordelt på 1 dagvagt og 1 nattevagt.
  • Arbejde tæt sammen i små teams – samarbejde og situationsfornemmelse er nøglen.
     

Din baggrund og dig om person

Er du en af vores nye kollegaer, er det vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø med højt arbejdstempo. Du kan træffe hurtige beslutninger og bevare overblikket og roen – også i pressede situationer.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har gode kommunikationsevner i tale og på skrift.
  • Taler og forstår engelsk og gerne andre sprog.
  • Har en god menneskelig og social forståelse og evner at sætte dig i andres sted.
  • Er fleksibel og serviceminded. 
  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med dine opgaver.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant beredskabsfaglig uddannelse - gerne med erfaring fra operative indsatser.
  • Har praktisk vagtcentralerfaring, fx som operatør fra kommandocentral, operationscenter eller lignende.
  • Har flair og interesse for IT og erfaring med brug af forskellige programmer/systemer som Office-pakken, GIS og IHM.
     

Uddannelse

Efter ansættelse vil du få en grundig oplæring, før du får selvstændige vagter på 1-1-2 Alarm og Operationscenteret. De første 4-6 måneder vil du derfor skulle gennemføre en intern alarmoperatør-uddannelse, der foregår som en blanding af teori og praksis.  

Du får fuld løn under hele uddannelsesforløbet.
 

Vi tilbyder

Et spændende, varieret og meningsfuldt job, hvor vi sætter faglighed, fællesskab og ordnede forhold i højsædet. På en arbejdsplads, hvor du får engagerede og professionelle kolleger, der hver dag året rundt leverer en høj kvalitet til borgerne i hovedstadsområdet og i Operationscenterets dækningsområde.
En arbejdstid der består af både dagvagt (11 timer) og nattevagt (13 timer), i hverdage, weekender og på helligdage.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA samt principperne i Ny løn. Der ydes tillæg for forskudt arbejdstid og weekendarbejde.

Stillingen er omfattet af nogle særlige vilkår herunder, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes på minimum HEM-niveau, som skal opretholdes under hele ansættelsesforholdet. 

Straffeattest vil blive indhentet i forbindelse med den endelige ansættelse. Der er en prøvetid på 3 måneder.
 

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte Claus Hjorth Christoffersen, som er områdeleder for 1-1-2 Alarmcentralen og Operationscenteret, på tlf. 30 52 82 50 eller på mail clachr@hbr.dk.
 

Ansøgning

Du bedes vedlægge ansøgning, CV, relevante uddannelsespapirer.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 23. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.
 

Om Hovedens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. 

 Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Våbenskjold Hovedstadens Beredskab, To økse i kryds, Flammer-vinger der omfavner 8 våbenskjold i ring, krone.png
Frist:
1. Kontaktperson:
Claus Hjorth Christoffersen Områdeleder 30528250
Fagområde: Alarmcentralen og Operationscenteret
Forventet tiltrædelse: 01/02/2026
Lokation: Gearhalsvej 1, 2500 København, Danmark