I Hovedstadens Beredskab har vi høje ambitioner for udvikling af fremtidens beredskab. Det gælder også for vores tekniske afdeling, hvor vi blandt andet er med til at sikre, at Hovedstadens Beredskabs køretøjer, materiel og mundering er i optimal stand, når vi rykker ud til brande og ulykker.
Vi hjælper dem, der hjælper andre.
Vi søger nu en erfaren reservedelsekspedient, som skal sikre en effektiv og struktureret håndtering af reservedele og materialer til vores auto-, elektronik- og smedeværksted, så de kan løse deres opgaver med høj drifts- og leveringssikkerhed.
Som reservedelsekspedient er du et vigtigt bindeled mellem lager, værksted, indkøb i vores tekniske afdeling og øvrige interne samarbejdspartnere. Du får ansvaret for, at vi har de nødvendige reservedele og materialer i rette kvalitet, mængde og til rette tid. Det betyder, at du skal have solid erfaring og stor viden om området, så du samtidig kan medvirke til løbende at forbedre og optimere arbejds- og lagerprocesser.
Dine opgaver vil bestå i at:
Du får derudover også til opgave at håndtere returvarer og reklamationer og du kommer også til at betjene henvendelser via skranke, telefon og mail.
Vi forventer, at du har solid erhvervserfaring inden for lager, reservedelshåndtering eller teknisk logistik. Vi ser gerne at du er faglært og har erfaring med reservedele til lastbiler eller tunge køretøjer.
Vi arbejder med specielle køretøjsopbygninger og særligt materiel, så det kræver ofte en alternativ tilgang til markedet og et godt netværk.
Stillingen kræver en struktureret tilgang, teknisk forståelse og blik for, hvordan en velfungerende reservedels- og lagerfunktion understøtter den samlede værkstedsdrift. Derfor lægger vi vægt på, at du:
Du bliver en del af Hovedstadens Beredskab – en organisation med et vigtigt samfundsmæssigt ansvar. Du får her en central funktion i en teknisk afdeling med høj faglighed, stærkt samarbejde og fokus på stabil drift.
Du kan forvente at blive en del af social afdeling, hvor vi sammen skaber et arbejdsmiljø, der er præget af stor arbejdsglæde, aktivitet, faglige ambitioner, teamwork, fleksibilitet og personlig frihed under ansvar.
Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.
Ansættelse sker i henhold til gældende relevant overenskomst indgået med KL og efter principperne i Ny Løn.
Stillingen er på fuld tid.
Arbejdsstedet vil først og fremmest være vores tekniske afdeling, som har til huse på Enghavevej 84, 2450 København SV, tæt ved både metro og S-tog.
Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 9. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 18. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lone Boje-Andersen på telefon 23 36 45 91 fra den 3. august eller områdeleder Claus Bjerre telefon 26 88 29 76.
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.