Har du lyst til at bruge dine tekniske kompetencer inden for byggeri i beredskabets regi?
Hovedstadsområdet er i konstant udvikling med nye byområder, industri og anlæg. Når byen udvikler sig, skal brandsikkerheden også følge med. Derfor arbejder Hovedstadens Beredskab tæt sammen med vores otte ejerkommuner for at sikre en høj brandsikkerhed på tværs af dækningsområdet.
I vores brandtekniske team arbejder vi hver dag med højt specialiseret rådgivning, og understøtter både det forebyggende og operative arbejde i beredskabet i form af planlægning og analyse. Derfor søger vi nu en brandtekniker, som vil blive en vigtig del af dette arbejde inden for sagsbehandling af byggeri, industri og planlov samt indsatsforberedende projekter så som skadestedsundersøgelse og analyse.
Som brandtekniker vil du være beredskabets faglige spydspids på byggeri, industri og/eller planlovsområdet i hovedstadsområdet.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring inden for vores arbejdsområde.
For relevante kandidater tilbyder vi et videreuddannelsesprogram, der kvalificerer dig til en operativ funktion i Hovedstadens Beredskab.
Vi forventer, at du er uddannet bygningskonstruktør, diplom-, brand- eller civilingeniør f.eks. med speciale i bygningsdesign, byggeri, konstruktion og/eller brandsikkerhed. Såvel nyuddannede som kandidater med erfaring kan komme i betragtning.
Derudover forestiller vi os, at du er:
Hos os får du et spændende job på en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på fremtidens byggeri.
Du får en alsidig arbejdsdag med varierende opgaver og kontakt til mange mennesker både i og uden for beredskabet.
Vi løser opgaverne sammen og tror på, at forskellige erfaringer, baggrunde og kompetencer styrker både samarbejdet og kvaliteten i vores arbejde.
Du bliver en del af en social afdeling med høj arbejdsglæde, faglige ambitioner og frihed under ansvar. Der er fleksible arbejdstider og arbejdssteder, så du kan finde en sund balance mellem arbejde og fritid.
Vi stræber efter at være en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave: at passe på hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået med KL og principperne i Ny Løn.
Stillingen er fuldtid.
Stillingen er underlagt særlige vilkår, herunder krav om sikkerhedsgodkendelse, som skal kunne opretholdes under hele din ansættelse hos os.
Lyder stillingen og Hovedstadens Beredskab som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning og CV senest den 17. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 37 og 38.
Vil du vide mere om den brandtekniske del af stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Henriette Elmer på tlf. 26 88 29 21.
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.