I Hovedstadens Beredskab arbejder vi hver dag for at skabe mere tryghed i vores otte ejerkommuner.
Det gør vi blandt andet gennem høj faglighed, uddannelse og rådgivning, der gør en reel forskel for medarbejdere, institutioner og virksomheder. Når vi underviser, træner og rådgiver, gør vi det, fordi god forebyggelse redder liv.
Behovet for forebyggelse vokser i takt med, at risikobilledet ændrer sig. Vores afdeling for Forebyggelse og Rådgivning leder derfor efter to instruktører, der brænder for at gøre en forskel, og som vil være med til at styrke robustheden i vores ejerkommuner og virksomheder. Du bliver en del af et stærkt instruktørteam, hvor samarbejde, faglighed og engagement er drivkraften.
Som instruktør bliver du en af dem, der gør forebyggelse konkret og nærværende. Du underviser, træner og inspirerer - og du er med til at sikre, at medarbejdere i alle vores ejerkommuner ved, hvordan de forebygger og handler, når det gælder.
Du kommer blandt andet til at:
Vi forventer, at du er typen, der får energi af at undervise og skabe udvikling hos andre. Du har stor beredskabsfaglig erfaring og en naturlig evne til at formidle viden på en måde, der både motiverer og skaber tryghed. Du trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med kollegaer.
Vi forestiller os, at du har:
Hos os får du en hverdag, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd. Du bliver en del af et team, der brænder for forebyggelse og som løfter i flok.
Du får:
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Løn, pension og øvrige vilkår følger gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA og principperne i Ny Løn.
Arbejdsstedet vil først og fremmest være på Frederiksberg Brandstation tæt på metroen. Afhængig af dine opgaver, vil du også til tider skulle arbejde fra andre af Hovedstadens Beredskabs lokationer i Storkøbenhavn.
Lyder stillingen og Hovedstadens Beredskab som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning, CV samt dokumentation for relevante uddannelser og kurser senest den 17. maj 2026.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 29. maj og 2. samtaler 4. juni 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. områdeleder Nikolaj Gehl Winther på nikwin@hbr.dk eller på tlf.: 24 46 29 33
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.